Dårlig sikkerhed i Instant MessagingDer pumpes masser af penge i sikring af email-systemer i virksomhederne. Men ifølge analysefirmaet Gartner Inc. har virksomhederne glemt de farer, der ligger i brug af Instant Messaging-programmerne. Uden deciderede sikkerhedsløsninger risikerer virksomheder op til 80 procent flere sikkerhedsbrister ved brug af programmer som MSN Messenger. Folkene bag virus, trojanske heste og andre angreb via internettet, er i stigende grad begyndt at ændre fokus. De ved nemlig også, at virksomheder er dårlige til at sikre sig i brugen af Instant Messaging (IM), og derfor er de i stigende grad begyndt at sende deres angreb gennem IM-programmer som for eksempel MSN Messenger.» comon.dk - Anders Holt Petersen - 01-06-2006 |









