-->

Pressemeddelelse - Spam fra Sørensen og Thorborg

Pressemeddelelse - Frederiksberg den 21. november 2003

Jubiistifterne er gået i kælderen igen.

Jubiistifterne Henrik Sørensen og Martin Thorborg er startet forfra i en kælder på Frederiksberg. Denne gang gælder det et "korstog" mod mails om Viagra, Penis enlargements og billige lån, eller kort og godt om at fjerne de irriterende spam mails fra folks computere. Firmaet hedder SPAMfighter og grunden til det internationale navn skal findes i at firmaet fra starten henvender sig til folk fra hele verden og findes derfor på 8 sprog. Allerede nu er der mere end 300.000 brugere fra 119 nationer der benytter SPAMfighter til at fjerne mere end 1 million spam mails om dagen.

Martin Thorborg udtaler: "Efter vi solgte Jubii til Lycos Europe, har vi primært beskæftiget os med at hjælpe Lycos afdelingerne rundt omkring i Europa. Det har givet os meget blod på tanden til at lave et firma med potentiale i udlandet. Vi har altid haft en ubegrundet ydmyghed over for folk fra udlandet, vi troede de var klogere end os. Men i vores internationale Lycos arbejde, er det gået op for os hvor gode danske programmører egentlig er. Dertil har vi skabt os et meget stort internationalt netværk og de hjælper os med at udbrede kendskabet til SPAMfighter"

SPAMfighter installeres nemt i brugerens eksisterende mailprogram og understøtter de 2 populære Microsoft
klienter: Outlook og Outlook Express. Her fjerner den mere
end 90 % af alle spammails nemt og effektivt.
SPAMfighter bruger den styrke der ligger i at brugerne rapporterer, når de får en spammail. Når flere brugere har rapporteret den samme mail, bliver den automatisk bortfiltreret fra alle de andre. På den måde vil meget få SPAMfighter brugere se den spammail. Dertil vil rigtig mange spammails blive filtreret fra før den overhovedet rammer nogen af vores brugere, men de metoder holder vi for os selv, da spammerne jo helst skal holdes i mørke :-)

SPAMfighter er 100 % gratis for privatbrugere, mens virksomheder skal betale 200 kr. inkl. moms om året for at blive "spamfri".

SPAMfighter kan hentes her:
http://www.spamfighter.com


SPAMfighter er grundlagt af Henrik Sørensen, Martin Thorborg
og de dygtige programmører Martin Dyring og Daniel
Hjortholt.

» SPAMfighter - 21-11-2003

3 enkle trin til at opdatere driverne på din Windows PCSlow PC? Optimize your Slow PC with SLOW-PCfighter!Indbakke fuld af spam? Gratis spam filter!

Exchange Anti Spam Filter på dansk
Go back to previous page
Næste