Intelligent Routing, dynamisk adressering og Fang-alt blandt de nye funktioner i den nyeste SPAMfighter Exchange Module

København, Maj 2014 - SPAMfighter, ledende leverandør af brugervenligt spamfilter, antivirusprogram og optimeringsløsninger til computere, tablets og smartphones på både Windows, mac og Android operativsystemer lancerer i dag en ny version af SPAMfighter Exchange Module. Med den seneste udgave af SPAMfighter Exchange Module vers. 5.2.0.3 (SEM) lanceres flere nye funktioner, samtidig med at eksisterende funktioner opdateres og forbedres. Nye funktioner i SEM 5.2.0.3 omfatter:

Intelligent Routing
Intelligent Routing er et nyt værktøj til administrator, som håndterer alle e-mails, der modtages til en ukendt adresse, og omdirigerer sådanne e-mails til en lignende e-mail adresse, som faktisk eksisterer på Exchange Serveren. Eksempelvis ville en potentielt vigtigt e-mail sendt til den ikke-eksisterende adresse steven@companyname.com automatisk blive kontrolleret for spam og derefter blive omdirigeret til den faktisk eksisterende e-mail stephen@companyname.com.

 

Dynamisk Adressering / Fang-alt (Catch-all)
En særlig udgave af Intelligent Routing er det nye Dynamisk Adressering, som effektivt håndterer virtuelle e-mail adresser. SPAMfighter Exchange Module opfanger automatisk e-mails, kontrollerer for spam og omdirigerer dem derpå baseret på jævnligt anvendte udtryk. Det kunne være en serie af e-mail adresser kaldet support_a@companyname.com, support_b@companyname.com, support_c@companyname.com. Med automatisk håndtering af sådanne dynamiske e-mail adresser sparer Exchange administratoren både tid og ressourcer. SEM lancerer også Fang-alt mailbokse som et supplement til Intelligent Routing, hvor administrator nemt kan opsætte Fang-alt e-mail adresser, som opsamler alle e-mails, der sendes til ikke-eksisterende adresser i din organisation.


Honeypot
Honeypot er en anden effektiv måde, hvorpå du kan håndtere indkommende spam adresseret til en ikke-eksisterende adresse. Disse mails udløser ofte afsendelse af en NDR-rapport til modtageren (Non-Delivery Report), hvilket kan belaste Exchange Serveren og potentielt spamme uskyldige modtagere, som har fået deres e-mail adresse misbrugt. Honningkrukken kan undertrykke afsendelsen af NDR-rapporter og på den måde effektivt reducere presset på Exchange Serveren.

Forbedringer til det nuværende kontrolpanel omfatter nye statistikker, som giver et endnu bedre overblik over både indkommende, udgående og intern spam. Værktøjet Intelligent Exchange Diagnostics, som blev lanceret i SEM 5.1.0.6, kontrollerer nu også om der er opdateringer til Windows Server, og tilbyder at sende en e-mail, når nye version af enten SEM eller Windows Server er tilgængelige.


Alle eksisterende og nye brugere af SEM får automatisk og gratis adgang til disse nye funktioner. Du kan gratis prøve SPAMfighter Exchange Module i 30 dage her.


Om SPAMfighter
SPAMfighter, Microsoft Gold Partner fra Danmark, er Europas førende udvikler af sikkerhedssoftware, som udbyder førsteklasses computer- og serverværktøjer til 13 mio. brugere fra 228 lande i hele verden. Udover et prisvindende spamfilter tilbyder SPAMfighter PC optimering, anti-spyware og anti-virus sikkerhedsløsninger. SPAMfighter tilbyder også en række flersprogede white-label muligheder. Besøg SPAMfighter på internettet www.spamfighter.com, på Facebook på www.facebook.com/spamfighter og på Twitter på http://twitter.com/spamfighter.

» SPAMfighter - 13-05-2014

3 enkle trin til at opdatere driverne på din Windows PCSlow PC? Optimize your Slow PC with SLOW-PCfighter!Indbakke fuld af spam? Gratis spam filter!

Exchange Anti Spam Filter på dansk
Go back to previous page
Næste