Dansk støtte til stor softwarekonference i Moskva

SPAMfighter er guldsponsor for den sjette afvikling af konferencen ISDEF for uafhængige softwareudviklere

Arrangementet finder sted i Moskva fra den 18. - 22. oktober, hvor den danske virksomhed yderligere bidrager med et oplæg om vigtigheden af internationalisering online.
"Vi er meget tilfredse med at kunne deltage i konferencen, og da vi generelt støtter op om ISDEF's initiativer, var det helt naturligt også at gøre det på sponsorsiden", udtaler spamfilterproducentens medstifter Henrik Sørensen.

På indholdssiden vil SPAMfighter også komme til at præge konferencen, idet netop Henrik Sørensen skal præsentere deltagerne for et oplæg om vigtigheden af at tilpasse et givent produkt eller website til det internationale marked. SPAMfighters egen onlineprofil er oversat til 15 forskellige sprog, og denne palet nuanceres og udvides konstant.

Helt i tråd med Henrik Sørensens pointe er det ikke kun virksomhedens virtuelle visitkort, der er blevet internationaliseret - men naturligvis også de enkelte produkter fra SPAMfighter.
"Brugerne skal vide hvad de får, og det er alt andet lige meget nemmere at overskue, når sproget ikke er en forhindrende barriere", tilføjer SPAMfighters anden medstifter Martin Thorborg.

Handling bag ordene
ISDEF, som står for "Independent Software Developers Forum", bliver udover sponsoratet fra danske SPAMfighter, støttet af de velansete virksomheder Softkey, WebMoney, Plimus og hovedsponsoren Digital River.
Den ikke-kommercielle organisation ISDEF holder mindre og uafhængige softwarevirksomheder ajour med den seneste udvikling inden for en branche, der om nogen er omskiftelig og voksende.

På konferencens website er udmeldingen klar: "The primary function of ISDEF is to support and improve the processes of software development and market introduction and promotion". Og den gode intention følges op med konkrete initiativer i form af årligt tilbagevendende seminarer, fora og konferencer for softwareudviklerne.

Ligeledes kæmper ISDEF for at komme piratindustrien til livs og i det hele taget repræsentere softwareproducenternes kollektive interesser - hvilket danske SPAMfighter altså har valgt at støtte aktivt op om som både sponsor, deltager og oplægsholder.
Følg med i konferencens udvikling og initiativerne fra alle de deltagende parter på den officielle hjemmeside http://www.isdef.org/en/.

Om SPAMfighter
SPAMfighter er Europas førende producent af spamfiltre. Den danske virksomhed er ejet af stifterne af Jubii.dk, Henrik Sørensen og Martin Thorborg sammen med programmørerne Daniel Hjortholt og Martin Dyring.
SPAMfighter har 35 ansatte med hovedkontoret placeret i København. Produkter fra den danske virksomhed beskytter i dag mere end 3,8 millioner mennesker i 217 lande og områder.
Hvis SPAMfighter-brugerne modtager en spammail, rapporterer de det med et enkelt klik. Det betyder, at når mere end 3,8 millioner mennesker verden over bruger SPAMfighter - så bliver der for hver eneste dag renset gevaldigt ud i afsenderne af spam.
SPAMfighter er uden gæld og 100 procent finansieret af netop indtægterne fra salget af SPAMfighter klienten.

» SPAMfighter - 11-10-2007

3 enkle trin til at opdatere driverne på din Windows PCSlow PC? Optimize your Slow PC with SLOW-PCfighter!Indbakke fuld af spam? Gratis spam filter!

Exchange Anti Spam Filter på dansk
Go back to previous page
Næste