Vælg sprog:

Beskyttelse mod Phishing bedrageri og identitetstyveri

Hvad er et Phishing angreb?

Phishing handler om at frarøve dig din identitet og misbruge dine informationer. Dette kan f.eks. gøres ved at en person franarrer dig vigtige informationer såsom adgangskoder, kontooplysninger, kreditkortnumre, cpr-nummer osv., ved at overbevise dig om at udlevere dine oplysninger under falske forudsætninger. Det foregår som regel på den måde, at du modtager en e-mail som fremstår som om den kommer fra et stort/populært websted som du har tillid til, dette kan f.eks. være et kreditkort selskab eller en bank. Både e-mailen og det websted som du føres hen på er en nøjagtig kopi af det oprindelige websted, og prøver på den måde at narre brugere til at tro, at de har fået en reel henvendelse fra deres bank, kreditkortselskab o.l. og dermed tillidsfuldt indtaster de informationer der bedes om. Webstedet er dog et svindel websted, der er bygget op præcis som det officielle websted, men kun lavet med det formål at narre informationer ud af uheldige brugere. For eksempel skete det i 2004, at brugere modtog en e-mail fra en Phishing bedrager, som fik det til at se ud, som om e-mailen kom fra MasterCard. Fordi det er relativt enkelt at lave en kopi af et websted og dermed få den til at ligne den legitimes virksomheds websted ved at kopiere HTML koden, blev brugerne narret til at tro, at de rent faktisk blev kontaktet af MasterCard, og derfor fulgte linket til et websted, der lignede Mastercards officielle websted for at opdatere deres kundeinformationer, hvilket resulterede i, at Phisher bedrageren kunne misbruge de uheldiges informationer til at købe varer, ansøge om nyt kreditkort eller frarøve dem deres identitet. Ved at spamme store grupper af mennesker lykkedes det for "Phisherne" at ramme en vis procentdel som rent faktisk havde et MasterCard, hvoraf enkelte fulgte opfordringen til at opdatere de ønskede informationer. Phishing kendes også som "Spoof-websteder" og som "Carding". Udtrykket Phishing kommer af "Fishing", hvor ideen er at maddingen bliver kastet ud og sikkert vil blive ignoreret af de fleste, men med håbet om at nogle få vil blive fristet til at bide på krogen. Med SPAMfighter vil du være effektivt beskyttet mod Phishing svindel.

Download Gratis SPAMfighter

Start download til Windows

Hvis du ønsker beskyttelse imod phishing, spam og identitetstyveri fra din hjemme/arbejds PC, eller du ønsker at sikre en server mod phishing og spam, så er du kommet til det rette sted.