Gartner: Fordobling i phishing-mailsDen nye undersøgelse fra Gartner viser at antallet af phishing-mails er steget kraftigt, men samtidig er phishing blevet mere målrettet og tabene er større end tidligere. Det anslås at 109 millioner voksne personer i USA har modtaget et eller flere phishing-mails i 2006 - sammenlignet med 57 millioner i 2004. Til gengæld er der færre, som har haft økonomiske tab i forbindelse med phishing, hvilket indikerer, at brugerne er blevet opmærksomme og forsigtige. »Den gode nyhed er, at der er færre som har mistet penge som følge af phishing i år, men dem, der har haft tab, har mistet større beløb. Det gennemsnitlige tab per offer er næsten firedoblet mellem 2005 og 2006, og tyvene går målrettet efter personer med høj indkomst,« siger Gartner-analytiker Avivah Litah.
» comon - Karim Pedersen - 10-11-2006 |









