-->

SPAMfighter til Exchange Servere

Pressemeddelelse - Frederiksberg den 29. juni 2004

SPAMfighter lancerer nu "SPAMfighter Exchange Server modul (SEM)", som er et spam filter, der beskytter Microsoft Exchange Servere. SEM lukrerer på de mere end 400.000 brugere fra 160 lande, der anmelder spam til SPAMfighter Serveren. Det betyder at filtret er 100 % vedligeholdelsesfrit og altid er opdateret med "modgift" mod de nyeste spam mails. SEM er et produkt der er tiltænkt små og mellemstore virksomheder på typisk 10 - 1000 medarbejdere.

SEM integrerer direkte i Exchange Serveren, og det betyder at installationen er nem og smertefri. SEM benytter ikke klientsoftware, og dette betyder, at brugen af SEM både for administrator og slutbruger, er yderst simpel. Andre konkurrenter, kræver at systemadministratoren vedligehold er filtret med div. justeringer og opdateringer. Men da SEM ikke arbejder med tidskrævende regler og ordfiltre, men hele tiden automatisk bliver opdateret via de mere end 400.000 brugere, er arbejdet overstået, når SEM er installeret.

Prisen på SEM er afhængig af antallet af tilkoblede brugere og starter ved 1.250 kr. + moms for 10 personer i et år.

Om SPAMfighter Exchange Server modul (SEM):
SPAMfighter Exchange Server modulet er 100 % integreret i Microsoft Exchange Serveren, og det gør løsningen yderst hurtig og stabil. Efterhånden som e-mail modtages, og Exchange Serveren router dem til deres modtagere, laver SEM en unik signatur som kontrolleres op imod SPAMfighter Serveren. Når SPAMfighter Serveren fastslår at en mail er spam, flytter SEM den automatisk til brugerens spam folder.

SPAMfighter Exchange Server modulet har også diverse statistik muligheder. Det betyder, at administratoren kan holde øje med antal blokerede mails mm.

Dertil er SEM meget brugervenligt for slutbrugerne, da spam automatisk bliver flyttet til deres egen spam folder, de selv kan holde øje med. Dertil kan administratoren beslutte at give brugerne adgang til diverse udvidede funktioner, heriblandt at godkende og afvise specifikke adresser eller domæner eller bidrage med at anmelde de få spam mails der måtte komme igennem trods brug af SEM.

SPAMfighter bruger den styrke der ligger i, at mere end 400.000 brugere med ét klik rapporterer, hvis de får en spam mail. Når flere brugere har rapporteret den samme spam mail, bliver den automatisk filtreret fra alle andre brugere. Det betyder at mere end 90 % af alt spam bliver filtreret fra, før den enkelte bruger når at se dem.

SPAMfighter er et dansk firma ejet af stifterne af Jubii, Henrik Sørensen og Martin Thorborg, og de 2 programmører Daniel Hjortholt og Martin Dyring.
SPAMfighter fjerner hver dag 2,5 millioner spam mails ud af 4 millioner testede e-mails, modtaget af 400.000 brugere i 160 lande.
Se mere på: www.spamfighter.com...

» SPAMfighter - 29-06-2004

3 enkle trin til at opdatere driverne på din Windows PCSlow PC? Optimize your Slow PC with SLOW-PCfighter!Indbakke fuld af spam? Gratis spam filter!

Exchange Anti Spam Filter på dansk
Go back to previous page
Næste