Pressemeddelelse - SPAMfighter laver aftale med Internet portalen Jubii

Pressemeddelelse den 25. september 2003

SPAMfighter har i dag indgået aftale med Jubii, Danmarks største Internet portal, om at arbejde tæt sammen for at beskytte Jubiis mere end 2.8 millioner brugere fra uønskede e-mail reklamer, også kaldet spam.

Aftalen betyder bl.a. at Jubiis mere end 280.000 e-mail brugere fra i dag, vil få reduceret mængden af spam i deres indbokse med mere end 90 %. Systemet kører nu helt integreret på Jubiis servere og tjekker hver dag mere end 600.000 e-mails, hvoraf de godt 200.000 er spam og derfor bliver sorteret fra til stor glæde for brugerne.

Aftalen betyder også at alle Jubiis brugere nu har adgang til en special model af SPAMfighter (Jubii SPAMfighter) som kan installeres gratis på hjemmecomputeren. Eneste betaling er at en lille tekstreklame vises i Outlook klienten og at udgående mails får "klistret" en opfordring til at bruge Jubii SPAMfighter i bunden af mailen.

Virksomheder får Jubii SPAMfighter Pro gratis i 1 måned og skal herefter betale 170 kr. for et år. Jubiis SPAMfighter Pro indeholder ingen reklamer.

Martin Dyring fra SPAMfighter udtaler: "Aftalen med Jubii har stor betydning for os. Vi har fra i dag fået adgang til Jubiis 280.000 e-mail brugere og det bringer vores samlede antal brugere op på mere end 310.000. Da hver bruger bidrager med at anmelde spam og på den måde gøre SPAMfighter bedre, er det et kraftigt løft vi har fået. Det betyder for den almindelige bruger at vi nu fjerner ca. 95 % af alt spam"

SPAMfighter er et dansk firma der arbejder på at redde Internettets brugere fra uønskede elektroniske reklamer.
SPAMfighter checker hver dag 1.5 millioner e-mails og fjerner mere end 500.000 spam mails fra over 300.000 brugere.

» SPAMfighter - 25-09-2003

3 enkle trin til at opdatere driverne på din Windows PCSlow PC? Optimize your Slow PC with SLOW-PCfighter!Indbakke fuld af spam? Gratis spam filter!

Exchange Anti Spam Filter på dansk
Go back to previous page
Næste